En guide til at fjerne vanskelige pletter | Oscar Jacobson
Sådan vinder du kampen mod pletterne
Med elegant stil følger festerne – og med festerne kommer pletterne. Vi giver dig vores bedste tips, der lader dit yndlingstøj leve længere.
FØLGENDE RÅD GÆLDER FOR ALLE PLETTER:
VÆR HURTIG
Lad ikke pletten få fat og slå rod. Jo længere tid der går, før du gør noget, jo sværere bliver det at fjerne pletten.
GNID IKKE
Så spredes pletten, og materialet udsættes for slid.
PRØV
Udfør først pletbehandlingen på en del af tøjet, der ikke er så synligt. Hvis det ikke gør skade, er det bare om at komme i gang.
OPLØS
Opløs pulvervaskemidlet. Lad ikke pulveret komme i direkte kontakt med tøjet uden at det først er opløst i vand.
TYPER AF PLETTER:
BLOD
Skær dig ikke - men gør du det alligevel: Salt og vand - 1 spsk. salt i 1 dl vand. Læg i blød, og skyl pletten i koldt vand. Tørrede pletter på bomuld og hør bekæmpes med ammoniak - derefter sæbe. Til farvet tøj kan du blande koldt vand med citronsaft.
BLÆK
For vandopløseligt: sæbe og masser af vand! Ikke vandopløseligt: Opløs først pletten med denatureret sprit, og behandl derefter med sæbeopløsning og vand. Skyl grundigt!
BÆR
Her er kodeordet eddike, kogende vand eller ymer/tykmælk. Påfør eddiken forsigtigt, og brug kun kogende vand, hvis stoffet kan klare det. Mælkeproduktet bruges på tørrede bærpletter og fungerer bedst, hvis det får lov at sidde natten over.
CHOKOLADE
Festtøjets nemesis. Er så svært at fjerne, at det kun hjælper med til at fugte pletten i benzin. Skal derefter stryges over med glycerin og skylles af. Andre husgeråd er at gnide pletten med mælk eller sæbe før vask, eller behandle pletten med alkohol (farveløs) eller ammoniak.
DEODORANT
De gule pletter forsvinder ved at blande opvaskemiddel med citronsyrepulver. Stryg over pletten og vent lidt inden du skyller af med vand.
FEDT
Her skal der tid til – og kartoffelmel. Lad melet suge fedtet i flere timer, børst derefter af og vask med vand og sæbe. Det kan også ligge i blød med varmt vand, ammoniakopløsning og rengøringsmiddel.
GRÆS
Det er svært! Til hvidt tøj gælder denatureret sprit og isopropylalkohol som en begyndelse - derefter skylles i ammoniak blandet med sæbevand. Har du farvet tøj, kan du bruge opvaskemiddel og biologisk vaskemiddel.
KAFFE
Klassikeren. Friske pletter kan fjernes med koldt vand. Til hvidt tøj anbefales kogende vand, mens farvet tøj behandles med den noget mærkelige kombination af lunkent vand og pisket æggeblomme. Ældre plet? Læg i blød og gnid i varmt vand.
KETCHUP
Opvaskemiddel og varmt vand - gnid forsigtigt! Hvis pletten er indgroet, hjælper sprit.
KLISTER
Kom madolie på, lad det sidde et stykke tid og vask derefter som normalt.
LÆBESTIFT/MASCARA
Brug først flydende vaskemiddel, og vask derefter som normalt. Hvis det er en svær plet, kan der være brug for terpentin som forbehandling. Andre kure kan være vaseline eller at gnide pletten med tørt hvidt brød.
OLIE
En svær nød. Opløs med terpentin eller andet affedtningsmiddel – brug derefter almindelig sæbe og vand. Det er også muligt at gnide pletten med smør, og derefter skylle efter med vand og sæbe. Hvis det er sart tøj, anbefales kemisk ren benzin.
RØDVIN
Her gælder danskvand eller koldt vand. Og hurtig handling! Til tørrede pletter har varm mælk længe været brugt.
SKOCREMME
Brug alkohol til hvidt og slidstærkt tøj. Hvis det gælder noget sart og farvet, kan du blande alkoholen med lidt vand.
STEARIN
Tre trin: Skrab af, læg køkkenrulle mellem tøj og strygejern, og stryg over pletten (papiret absorberer), fugt derefter med terpentin og vask som normalt.
SVED
Behandl pletten i eddikeopløsning i cirka et kvarter.
TE
Eddike, citronsaft eller citronsyreopløsning bruges til at blege pletten. Husk at skylle grundigt!
TOMATSOVS
Det er nok at skylle i koldt vand, og derefter lægge i glycerin i en time. Vask derefter tøjet i sæbevand.
TYGGEGUMMI
Læg tøjet i fryseren, og knæk derefter tyggegummiet af. Et tip er at lægge isterninger direkte på tyggegummipletten.
ØL
Vand og sprit er hemmeligheden. Fugt pletten, og vask derefter som normalt.